Nyheder fra Viborg

3 °
Overskyet
Alarm112
Sport

Se alle nyheder

Seneste annoncer fra Viborg og omegn

Job tilbydes:
Pædagogmedhjælper til Børnehuset Lupinmarken
Vi søger en fast pædagogmedhjælper til vores børnehaveafdeling – 37 timer pr. uge.I Viborg kommune er det besluttet at alle stillingen bliver slået op på 37 timer, men andet kan aftales, hvis det ønskes.Børnehaven Lupinmarken er en 0-6 års institution - med 70 børnehavebørn, og 20 vuggestuebørn. Personalegruppen består af 19 faste medarbejdere, studerende, kostfaglig medarbejder og leder.Vi tror på et godt sted at være, er et godt sted at lære - vi tager derfor alle ansvar for at børnehuset er et rart sted - både for børn og voksne. Vi arbejder fagligt kompetent med hjerne og hjerte - altid med børnene i centrum. Vi har en stabil personalegruppe, og en engageret forældregruppe.Børnehavebørnene er delt i 4 basisgrupper, - du tilknyttes en gruppe, men skal arbejde tæt sammen med alle medarbejdere i børnehaven, i forhold til den pædagogiske planlægning og dagligdagens opgaver.Vi vægter at dutager medansvar for at her er godt at være - for børnene, forældrene, kollegaer og dig selvbrænder for at yde professionel omsorg for børnehusets børnhar lyst til at tilegne dig ny viden, og bruge det du kan - for at tilgodese børnenes trivsel og udviklinger frisk på at yde en indsats, kan tage initiativer, og følge andres initiativer og vejledninghar en positiv tilgang til livet, og må gerne være rundet af humortager medansvar for at her er godt at være – for børnene, forældre kollegaer og dig selvved, at du skal yde en betydningsfuld indsats for børnehusets børn hver dagVi tilbyderet børnehus, hvor vi vægter samarbejdet, til gavn for børnenes trivsel og udvikling, og den fælles ”ånd”en personalegruppe, med fagligt højt niveau, stort engagement, og højt humøret super godt arbejdsmiljø – vi kender vores opgaver og hjælper hinandenet tæt samarbejde med familierne, der kommer hos oset fagligt udviklende miljø, båret af en tydelige pædagogisk retning og tydelig praksisnær ledelseet hus båret af professionel kærlighedNærmere oplysninger ved henvendelse til leder Lise Bech Madsen tlf. 87 87 12 69.Samtaler forventes afholdt d. 21. maj 2024.Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest og straffeattest.
Børnehuset Lupinmarken, Børnehaven
Indrykket 25. april på JobNet
Indryk gratis dine annoncer på Bilhandel.dk, Retro-app.dk, Ridr.dk og Handyhand.dk

Viborg: i hjertet af Jylland 

Midt i Region Midtjylland ligger Viborg. Byen huser cirka 41.000 indbyggere, og er indkredset af nabobyerne Herning, Silkeborg og Randers. Viborg Kommune udgør et sammenlagt areal på 1.409 km2, hvilket gør den til Danmarks næststørste kommune. Med Kommunalreformen i 2007 blev adskillige småkommuner sammenlagt, og dannede dermed den nuværende Viborg Kommune. 

Ulrik Wilbek er borgmester i Viborg, og har tidligere været træner for både dame - og herrelandsholdet i håndbold. Damelandsholdet har senest vundet DM-guld ved pokalfinalen EHF Cup WInners´ Club 2014 under Ulrik Wilbeks ledelse. 


Viborg er en af Danmarks ældste byer, og har spor helt tilbage til oldtiden. Nogle af de ældste bebyggelser i Viborg lå i Sankt Peders Stræde. Her er der fundet rester fra, som kan dateres til slutningen af 700-tallet. Den nuværende Sankt Peders Stræde anlægges i år 1000, hvor der bebygges langs veje og en ny bydel bliver skabt. I vikingetiden kom folk til byen for at handle og ofre til guderne. Udover handlende kom krigere, håndværkere og pilgrimme, hvorefter mange fortsatte ad Hærvejen mod syd med kursen rettet mod de større handelsmarkeder. I den tidlige middelalder havde landstinget for “Nørrejylland” hovedsæde i Viborg, og derfor foregik kongehyldningene i Domkirkebyen indtil 1655. I begyndelsen af 1300-tallet blev der opført en borg i byen, hvorfor den blev kaldt Viborg. I middelalderen var Viborg et centralt sted i kirkelig henseende ligesom der opstod adskillige institutioner rundt om i byen under kirkens ledelse. 


Meget kultur og mange traditioner er bevaret i det nuværende Viborg. Hver sommer afholdes der eksempelvis byfest, Snapsting. En gammel tradition, der hænger ved. Snapsting omtales for første gang i 1442, hvor der efter jul afholdes møde på Landstinget, som dengang lå i Viborg. Der skulle ske offentlig registrering af blandt andet pantebreve og terminsbetalingen skulle falde. I begyndelsen var Snapsting et marked med forskellige varer, hvor blandt andre håndværkere og kræmmere kom og handlede. Det er endnu uvist, hvordan navnet Snapsting opstod. Man formoder det kommer af “snap”, som betyder hurtigt, formentligt det var hurtig og rask begyndelse, efter juledagene, da markedet blev afholdt. I 1584 blev pladsen Nytorv anlagt. Fremadrettet skulle Nytorv blive stedet, hvor Snapsting løb over stablen. 


Både i Viborg og omegn er der rig mulighed for at opleve frodig natur. Placeret centralt i Viborg ligger Søndersø og Nørresø, der skiller østsiden af byen fra resten af Viborg. Søerne er kulisse for adskillige aktiviteter hele året rundt og et sted, hvor de lokale også færdes. Ved Søndersø afholdes der hvert år Søndersøløb, hvor den 5,7 km lange sø bliver omdrejningspunktet for en glædesfyldt begivenhed. På den anden side af vejen, der skiller søerne, ligger parken Borgvold. Her er der mulighed for at stå på skøjter om vinteren og spise en is om sommeren, mens synet af sankt hans bålet nydes. Man kan ligeledes leje en båd og sejle ud på de smukke søer. 


Viborg er kendt som byen, der blandt andet huser Skovgaard Museet, Viborg Domkirke og Vestre Landsret. 

Midt på Domkirkestræde ligger Skovgaard Museet. På museet finder man forskellige værker af den famøse kunstnerfamilie, familien Skovgaard, ligesom der udstilles særudstillinger med jævne mellemrum. Nabobygningen, Viborg Domkirke, er udsmykket af kunstneren Joakim Skovgaard. Museet er opført med henblik på at mindes J. Skovgaard og andre af medlemmerne af kunstnerfamilien blandt andre faren P.C Skovgaard og Niels Skovgaard. Domkirken er et kendt vartegn for byen, og dominerer det centrale Viborg. Den store kirke er af flere omgang blevet renoveret, men efter Viborgs store brand i 1726 måtte kirken lukkes og ombygges. I 1876 stod den nuværende Domkirke færdig. Viborg Domkirke er Domkirke i Viborg Stift og Domkirke i Viborg Domsogn. Det majestætiske bygningsværk rager op over bymidten og kan ses fra østsiden af byen, hvor Vestre Landsret ligger. Vestre Landsret blev oprettet i 1919 og skulle erstatte Landsoverretten for Nørrejylland. Hovedbygningen på Stænderpladsen skulle være huse den nye Vestre Landsret, men på grund af pladsmangel har man undervejs taget andre lokaler i brug. Med finansloven i 2011 blev der bevilliget penge til at opføre en ny retsbygning. I 2014 stod den nuværende Vestre Landsret færdig, på østsiden af Viborg, og er nabo til Retten i Viborg. 


I Viborg er der masser af handlemuligheder. Udover et bredt udvalg af dagligvarebutikker, der ligger placeret rundt i hele byen, rummer Viborg også en gågade med et sprudlende handelsliv med både shopping, cafeer og andre oplevelser. Byens 236 butikker byder på noget til enhver smag. Hvis man i stedet foretrækker det aktive, kan man benytte sig af et af byens fitnesscentre, bowling eller Viborg Svømmehal. På Banegårdspladsen, tæt ved tog - og busforbindelser, ligger Viborg Svømmehal. Her er der rig mulighed for at boltre sig i flere timer. Svømmehallen rummer seks bassiner, med både varmt og koldt vand, og naturligvis også en rutchebane. Desuden byder Viborg Svømmehal på sauna, dampbad og fitnessfaciliteter. 




Sponsoreret