Nyheder fra Viborg

6 °
Overskyet
Alarm112
Sport

Se alle nyheder

Seneste annoncer fra Viborg og omegn

Job tilbydes:
Uddannelsesleder søges til EUD og VEU-områderne på Mercantec
Uddannelsesleder med fokus på pædagogisk ledelse, læreprocesser og kvalitet i erhvervsuddannelserne søges EUD- og VEU-områderne på Mercantec har samlet set ca. 1400 årselever og 290 medarbejdere. Ledelsesteamet består af en uddannelseschef, en souschef og 9 uddannelsesledere. Vi søger nu endnu en uddannelsesleder, som i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, har fokus på udviklingen af vores mange forskellige uddannelser, kurser og øvrige aktiviteter. Du får ansvar for 2 uddannelsesområder – efteruddannelsesområdet på autoteknik samt én af bygge- og anlægsuddannelserne – og du bliver nærmeste leder for ca. 15 medarbejdere. Du har elevernes/kursisternes læring som centrum for hele dit virke, og dit primære fokus er derfor på pædagogisk ledelse. Du går gerne i konstruktiv dialog og proces omkring læreprocesser, didaktik og kvalitet, og du tager ansvar for dine uddannelsesområders kvalitet og udvikling helt ud i klasserummet. Vi arbejder undersøgende med PLF som pædagogisk model både på leder- og lærerniveau. Hverdagen i stillingen Som uddannelsesleder får du lige som dine lederkolleger ansvar for flere uddannelsesområder. Du får derfor en hverdag, hvor du dagligt skal tage beslutninger om fx udvikling, personaleledelse og økonomi mens du samtidig har fokus på at vedligeholde et tæt samarbejde med erhvervslivet. Mere konkret bruger du din tid på: Pædagogisk ledelse At drive den pædagogiske udvikling af dine uddannelsesområder og videreudvikle samarbejdet i lærernes professionelle læringsfællesskaber Tiltag, som har fokus på udvikling af kvaliteten i uddannelserne Strategis udvikling af uddannelserne og uddannelsesudbuddet både inden for egne områder og på tværs af EUD- og VEU-områderne generelt Samarbejde med erhvervslivet og øvrige interessenter fx via de lokale uddannelsesudvalg Daglig drift af afdelingen herunder blandt andet økonomi- og ressourcestyring Vi arbejder også i vid udstrækning med internt og eksternt finansierede projekter, og du skal derfor påtage dig projektlederrollen for relevante projekter. Med andre ord garanterer vi dig et alsidigt job, hvor det er nødvendigt at du kan omstille dig med kort varsel, og arbejde både på det operationelle og strategiske plan. Du henter sparring og inspiration hos dine kolleger både i de andre uddannelser og i stabsfunktionerne. Vi har en kultur præget af samarbejde, respekt og åben dialog, og sammen finder vi bedre løsninger end hver for sig. Hvem er du? Som uddannelsesleder har du elevernes læring og trivsel i centrum for dine beslutninger, og du arbejder målrettet med at sikre et inspirerende studiemiljø for både elever og kursister. Som leder er du tydelig i din ledelsesstil, og du formår at skabe udvikling og forandring gennem dialog og samarbejde. Du er tæt på underviserne, og du går i dialog med dem om fx undervisningsplanlægning, didaktik og kvalitet. Du har fokus på, at underviserne har den nødvendige viden og kompetencer både fagligt og pædagogisk. Du er nysgerrig og udviklingsorienteret, og du følger med i udvikling og trends i erhvervslivet og omsætter dette til udvikling af uddannelserne. Det er nødvendigt, at du har erfaring med pædagogisk ledelse, og du har formentlig en relevant lederuddannelse. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring fra erhvervsuddannelserne, men det er ikke et krav. Yderligere oplysninger Vi kan tilbyde dig en spændende og vidtfavnende lederstilling med en bred berøringsflade både internt og eksternt. Stillingen refererer til uddannelseschef John Hansen, og du er meget velkommen til at ringe til John på telefon 2949 0449 for at høre mere om stillingen. Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller efter nærmere aftale. Løn og ansættelsesvilkår iht. Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område. Arbejdsstedet er primært i Viborg. Vi vil gerne have din ansøgning senest den 4. maj 2024. Samtaler bliver afholdt den 14. maj 2024. Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.
Mercantec
Indrykket 27. marts på JobNet
Indryk gratis dine annoncer på Bilhandel.dk, Retro-app.dk, Ridr.dk og Handyhand.dk

Viborg: i hjertet af Jylland 

Midt i Region Midtjylland ligger Viborg. Byen huser cirka 41.000 indbyggere, og er indkredset af nabobyerne Herning, Silkeborg og Randers. Viborg Kommune udgør et sammenlagt areal på 1.409 km2, hvilket gør den til Danmarks næststørste kommune. Med Kommunalreformen i 2007 blev adskillige småkommuner sammenlagt, og dannede dermed den nuværende Viborg Kommune. 

Ulrik Wilbek er borgmester i Viborg, og har tidligere været træner for både dame - og herrelandsholdet i håndbold. Damelandsholdet har senest vundet DM-guld ved pokalfinalen EHF Cup WInners´ Club 2014 under Ulrik Wilbeks ledelse. 


Viborg er en af Danmarks ældste byer, og har spor helt tilbage til oldtiden. Nogle af de ældste bebyggelser i Viborg lå i Sankt Peders Stræde. Her er der fundet rester fra, som kan dateres til slutningen af 700-tallet. Den nuværende Sankt Peders Stræde anlægges i år 1000, hvor der bebygges langs veje og en ny bydel bliver skabt. I vikingetiden kom folk til byen for at handle og ofre til guderne. Udover handlende kom krigere, håndværkere og pilgrimme, hvorefter mange fortsatte ad Hærvejen mod syd med kursen rettet mod de større handelsmarkeder. I den tidlige middelalder havde landstinget for “Nørrejylland” hovedsæde i Viborg, og derfor foregik kongehyldningene i Domkirkebyen indtil 1655. I begyndelsen af 1300-tallet blev der opført en borg i byen, hvorfor den blev kaldt Viborg. I middelalderen var Viborg et centralt sted i kirkelig henseende ligesom der opstod adskillige institutioner rundt om i byen under kirkens ledelse. 


Meget kultur og mange traditioner er bevaret i det nuværende Viborg. Hver sommer afholdes der eksempelvis byfest, Snapsting. En gammel tradition, der hænger ved. Snapsting omtales for første gang i 1442, hvor der efter jul afholdes møde på Landstinget, som dengang lå i Viborg. Der skulle ske offentlig registrering af blandt andet pantebreve og terminsbetalingen skulle falde. I begyndelsen var Snapsting et marked med forskellige varer, hvor blandt andre håndværkere og kræmmere kom og handlede. Det er endnu uvist, hvordan navnet Snapsting opstod. Man formoder det kommer af “snap”, som betyder hurtigt, formentligt det var hurtig og rask begyndelse, efter juledagene, da markedet blev afholdt. I 1584 blev pladsen Nytorv anlagt. Fremadrettet skulle Nytorv blive stedet, hvor Snapsting løb over stablen. 


Både i Viborg og omegn er der rig mulighed for at opleve frodig natur. Placeret centralt i Viborg ligger Søndersø og Nørresø, der skiller østsiden af byen fra resten af Viborg. Søerne er kulisse for adskillige aktiviteter hele året rundt og et sted, hvor de lokale også færdes. Ved Søndersø afholdes der hvert år Søndersøløb, hvor den 5,7 km lange sø bliver omdrejningspunktet for en glædesfyldt begivenhed. På den anden side af vejen, der skiller søerne, ligger parken Borgvold. Her er der mulighed for at stå på skøjter om vinteren og spise en is om sommeren, mens synet af sankt hans bålet nydes. Man kan ligeledes leje en båd og sejle ud på de smukke søer. 


Viborg er kendt som byen, der blandt andet huser Skovgaard Museet, Viborg Domkirke og Vestre Landsret. 

Midt på Domkirkestræde ligger Skovgaard Museet. På museet finder man forskellige værker af den famøse kunstnerfamilie, familien Skovgaard, ligesom der udstilles særudstillinger med jævne mellemrum. Nabobygningen, Viborg Domkirke, er udsmykket af kunstneren Joakim Skovgaard. Museet er opført med henblik på at mindes J. Skovgaard og andre af medlemmerne af kunstnerfamilien blandt andre faren P.C Skovgaard og Niels Skovgaard. Domkirken er et kendt vartegn for byen, og dominerer det centrale Viborg. Den store kirke er af flere omgang blevet renoveret, men efter Viborgs store brand i 1726 måtte kirken lukkes og ombygges. I 1876 stod den nuværende Domkirke færdig. Viborg Domkirke er Domkirke i Viborg Stift og Domkirke i Viborg Domsogn. Det majestætiske bygningsværk rager op over bymidten og kan ses fra østsiden af byen, hvor Vestre Landsret ligger. Vestre Landsret blev oprettet i 1919 og skulle erstatte Landsoverretten for Nørrejylland. Hovedbygningen på Stænderpladsen skulle være huse den nye Vestre Landsret, men på grund af pladsmangel har man undervejs taget andre lokaler i brug. Med finansloven i 2011 blev der bevilliget penge til at opføre en ny retsbygning. I 2014 stod den nuværende Vestre Landsret færdig, på østsiden af Viborg, og er nabo til Retten i Viborg. 


I Viborg er der masser af handlemuligheder. Udover et bredt udvalg af dagligvarebutikker, der ligger placeret rundt i hele byen, rummer Viborg også en gågade med et sprudlende handelsliv med både shopping, cafeer og andre oplevelser. Byens 236 butikker byder på noget til enhver smag. Hvis man i stedet foretrækker det aktive, kan man benytte sig af et af byens fitnesscentre, bowling eller Viborg Svømmehal. På Banegårdspladsen, tæt ved tog - og busforbindelser, ligger Viborg Svømmehal. Her er der rig mulighed for at boltre sig i flere timer. Svømmehallen rummer seks bassiner, med både varmt og koldt vand, og naturligvis også en rutchebane. Desuden byder Viborg Svømmehal på sauna, dampbad og fitnessfaciliteter. 




Sponsoreret